Den store bankfest er ved at være slut – venter der nu efterfest eller tømmermænd?

Der har været blandede følelser over for de danske banker de seneste år. For mens både kunder og politikere har kritiseret bankerne for deres rekordstore overskud, har aktionærerne kunnet klappe i deres hænder. Men mange bankkunder er også bankaktionærer – uden de måske selv ved det. Det er de nemlig gennem deres pensionsopsparing. For de fleste danske pensionskasser har relativt mange bankaktier i investeringsporteføljerne. Og aktionærerne har kunnet se værdien af deres investeringer skyde op. Alene i år er de danske bankaktier i gennemsnit steget med 18 procent. Og siden 2022 er flere aktier fordoblet. Og det endda i et år som 2022, hvor de fleste selskaber havde problemer og derfor ikke leverede lige så høje afkast til aktionærerne. Det er der dog en god grund til. For mens de seneste års højere renter har været en betydelig omkostning for andre selskaber, så har det været en gylden indtægtskilde for bankerne. Men selvom bankerne stadig står på solid grund, så er det svært at se dem fortsætte i samme tempo, som de har kørt i de seneste tre år. Det vurderer investeringsdirektør hos kapitalforvalteren Annox, Mikkel Eliasen. Spørgsmålet er så, om bankernes seneste sejrsgang på aktiemarkedet kan fortsætte i fremtiden? Det vender vi tilbage til. Rekordoverskud er væltet ud på stribe Lad os først kigge på 2023, hvor de danske banker havde et vildt år. Rekordoverskud væltede ud på stribe i både store og små banker. Danske Bank kunne præsentere det bedste regnskab i bankens historie med et overskud på 21,3 milliarder kroner, mens Nordea satte rekord for højeste indtjening hos en nordisk bank. Nogensinde. 36,8 milliarder kroner blev der tjent i 2023. Også Spar Nord, Nykredit og Sydbank har fremlagt rekordregnskaber. Og det gyldne ord her er »rentemarginalen«. For det er i høj grad denne, som er afgørende for, hvordan bankernes indtjening udvikler sig. Rentemarginalen er kort sagt forskellen mellem bankernes indlåns- og udlånsrente. »Oversat til simple termer, så låner bankerne penge af kunder, der skal have én procent i rente, men placerer midlerne i statsgaranterede obligationer til tre eller fire procent. En sikker gevinst, vil mange nok mene,« forklarer Mikkel Eliasen. Og da Nationalbanken i 2022 begyndte at hæve renten, så fulgte rentemarginalen med. Det har betydet, at bankernes primære indtægtsmotor – nettorenteindtægterne – de seneste år er banket i vejret. Også selvom bankerne faktisk satte både ind- og udlånsrenterne op. Det fortæller Nicholas Rohde, der står bag analysehuset BankResearch. »Bankerne satte faktisk både ind- og udlånsrenterne op. De to kom bare fra vidt forskellige niveauer, og derfor er det endt med, at nettoeffekten er kommet bankerne til gode,« fortæller han. Rentemarginalen er meget – men ikke alt Men også andre områder har hjulpet bankernes indtjening. »En anden ting, som bankerne tjener penge på, er udlån. Hovedprofitten kommer fra udlån, der anvendes og omlægges ved finansiering af ejendomme. Det tæller både private og erhvervsejendomme,« forklarer Mikkel Eliasen. »Derudover er der formueforvaltning. Bankerne tilbyder typisk en række investeringsservicer til at servicere formuende kunders opsparede formuer. Det kommer typisk i form af private banking, som blandt andet indebærer rådgivningsaftaler samt dertilhørende obligations- og aktiefonde,« siger han. Han forklarer videre, at det er kendetegnende for bankerne, at de har en fast indtjeningsstrøm, som klarer sig både i gode og i dårlige tider. Det vil sige, at selv under corona, inflationen og energikrisen er pengene strømmet ind, og indtjeningen er nærmest vokset eksponentielt. Derfor vil bankernes indtjening heller ikke blive hamret i bund, hvis centralbankerne som forventet sætter renten ned til omkring to procent. Det budskab havde seniorrådgiver hos AAU Business School Lars Krull også i februar. »Bankerne vil tjene færre penge på nettorenteindtægter, men når centralbankerne sætter renten ned, er formålet at skabe vækst. Så håber man på, at der kommer mere aktivitet, og at virksomheder vil have lyst til at låne og investere mere. Det vil bankerne tjene penge på,« sagde han. Nicholas Rohde fremhæver også kursreguleringer, som et område hvor en del af bankernes indtjening skabes. Sidste år så vi flere positive kursreguleringer, og omend lidt lavere, så forventer han også, at bankerne i år kommer til at tjene penge på kursreguleringer. Stærk økonomi har holdt hånden under indtjeningen Den stærke indtjening hos bankerne skal også ses i lyset af den stærke økonomi i Danmark. De danske bankkunder er nemlig fortsat stærke, og det betyder færre nedskrivninger på bankernes udlån. Netop nedskrivninger på udlån var blandt andet en kilde til bankernes store tab under coronakrisen, hvor flere banker måtte hensætte milliarder af kroner til tab på lån, som ikke forventedes at kunne tilbagebetales. Men indtil videre er billedet et andet. Senest var Danske Bank ude og opjustere forventningerne til hele årets indtjening. Begrundelsen for opjusteringen var netop stærke kunder. »Opjusteringen skyldes den fortsat stærke kreditkvalitet af udlånsporteføljen og forventningen om, at der vil blive foretaget en mindre tilbageførsel af nedskrivninger i andet kvartal 2024,« skrev banken i den forbindelse. Der har været gode afkast – hvis man har ramt rigtigt De seneste års stærke resultater på bankernes bundlinjer har også materialiseret sig i flotte stigninger i aktiekurserne. De danske banker har i gennemsnit leveret et afkast til aktionærerne på 50 procent siden starten af 2022. Og siden starten af 2020 et afkast på mere end 130 procent. Det er markant bedre end det samlede danske aktiemarked, som siden 2022 er nede med én procent, men oppe med 56 procent siden 2020. For investorer, som har haft eksponering mod de danske bankaktier, er der altså god grund til at være tilfreds med bankernes optur de senere år. Og det er bare det kursafkast, som aktierne har leveret. For bankerne har nemlig også udbetalt fine udbytter de senere år. Og tages det hele i betragtning, så har det været en ganske fornuftig belønning af bankaktionærerne. En afgørende faktor, for om bankerne kan udbetale udbytte, er deres kapitalbase. Men ifølge Nicholas Rohde, så står de danske banker rigtig stærkt kapitalmæssigt. Derfor har de også mulighed for at udbetale en stor del af årets overskud i udbytte. Eksempelvis er forventningen blandt visse analytikere, at Danske Bank over de kommende år vil udbetale mere end 50 milliarder kroner i udbytte. Mikkel Eliasen påpeger dog, at det ikke er alle banker, som er blevet »belønnet« for den stigende indtjening. »I modsætning til flere af de store banker, så er mange af de mindre værdiansat særdeles billigt. Derfor har investorerne ikke oplevet afkast i samme størrelsesorden, selvom indtjeningen i de mindre banker også er steget,« siger han og fortsætter: »Mange banker har formået at vækste forretningen, men de store er blevet belønnet i særlig grad, fordi værdisætningen handles højere relativt til de små banker. Det ændrer dog ikke på, at den samlede gruppe af banker handles til væsentligt lavere multipler i forhold til foråret 2021.« Eksempelvis var Lollands Bank og Hvidbjerg Bank ved halvåret blot steget med henholdsvis fire og syv procent siden 2022. Modsat var både Sydbank, Skjern Bank og Danske Bank mere end fordoblet i samme periode. Hvad byder fremtiden på? Det store spørgsmål er så, om bankerne kan holde kadencen. Spørger man Nicholas Rohde, så er svaret ja. Men på kort sigt. »Jeg forventer, at vi kommer til at se et samlet overskud hos bankerne, som er på den gode side af det rekordresultat, som de opnåede sidste år,« siger bankanalytikeren og fortsætter: »Flere af bankerne har allerede været ude og opjustere forventningerne til årets indtjening. Derfor er de estimater, som bankerne kom med for indtjeningen i forbindelse med deres årsregnskaber, allerede overgået med næsten et par milliarder.« Derfor ser han også, at i år bliver bedre, end hvad forventningerne ved årets start ellers tilsagde. Det skal ses i lyset af, at de fleste ved årets start forventede mellem fem og syv rentenedsættelser i år, mens forventningen nu blot er en til to. Det betyder højere renter i længere tid. Og det er netop det, som har været godt for bankernes indtjening. Men kigger vi længere ud, så kan en vækst i samme tempo som de seneste år se svær ud. »Hvis markedets forventninger til rentenedsættelserne faktisk også sker, så tror jeg, at næste år og 2026 kommer til at vise en nedadgående tendens for bankerne,« siger han. Det er Mikkel Eliasen enig i. »På trods af bankernes flotte indtjeningsvækst prissætter markedet stadig bankerne væsentligt billigere i dag end for tre år siden. Stort set alle banker handler til lavere multipler end dengang,« siger han. Samme tendens ser Nicholas Rohde. »Ser man eksempelvis på nøgletallet kurs/indre værdi, som typisk bruges som en lidt simpel måde at værdiansætte bankerne på, så er de værdiansat relativt billigt – også historisk set. Så det taler for en positiv kursudvikling,« siger han og fortsætter: »Men hvor meget det bliver, det kommer an på, hvordan det generelle marked kommer til at bevæge sig. Men jeg tror ikke, at tiden er inde til, at aktionærerne bør sælge deres bankaktier endnu.« Ifølge Mikkel Eliasen er de lavere værdiansættelser et udtryk for investorernes manglende tillid til rentemarginalens fremadrettede bæredygtighed. »Derfor kan man spørge sig selv, om det kan holde i længden,« siger han. https://www.berlingske.dk/aktier/den-store-bankfest-er-ved-at-vaere-slut-venter-der-nu-efterfest-eller